Mission Statement: MatBog.dk

Korrekt brug af notation og formalisme

Mange matematikbøger lider under en frygteligt misforstået tilgang til matematisk notation og formalisme.

Det kan beskrives som et spøgelse af 1960'ernes "new math"-bevægelse og deres overdrevne dyrkelse af udsagnslogik, kombineret med notation og navngivning som er indført med pædagogisk sigte, men uden at tænke de logiske konsekvenser til bunds.

Nogle hyppigt forekommende eksempler er:

  • Implikationstegn (biimplikationer især!) anvendt på steder hvor de slet ikke hører hjemme. Et korrekt opbygget bevis indeholder praktisk talt aldrig implikationstegn! (Prøv at lede efter implikationstegn her hvis du er i tvivl).
  • Funktioner hvis navne forveksles med deres funktionsværdier. Hvis en funktion f.eks. hedder f kan den ikke omtales som f(x). Sidstnævnte betegner funktionens værdi i et element i dens definitionsmængde.
  • Navngivning af punkter i koordinatsystemet uden lighedstegn. Hvis man vil betegne punktet (0;4) med bogstavet P, skriver man: P=(0;4), præcis lige som når man definerer en talstørrelse. Man kan ikke skrive: "P(0;4)".
  • Blandede tal. Notationen for blandede tal (såsom at skrive syv trediedele som "to-og-en-trediedel") er i direkte modstrid med konventionen om at to størrelser skrevet lige efter hinanden skal læses som et produkt. Derfor kan den ikke afskaffes hurtigt nok, og den bør ikke forekomme i en moderne matematikbog.

Hvis du finder fejl af ovenstående karakter i MatBog, så bedes du skrive til forfatteren i en meget overlegen tone og bede om at få en passende undskyldning.